Mini kurv

5%

Young Flowers Den Blaa Løjtnant (LP)

kr. 239.95

Young Flowers albummet Den Blaa Løjtnant på vinyl inkl. cd.

På Lager

Varenummer (SKU): 0725765003294 Kategorier: , , , , Tags: , , , ,

Beskrivelse

Young Flowers albummet Den Blaa Løjtnant på vinyl lp inkl. cd. Limited til 500 stk nummeret.

Efter succesen med debutalbummet Blomsterpistolen, udsendt i sommeren 1968, med musikken fra tv-serien af samme navn, lavet i samarbejde med Thomas Winding og Danmarks Radio, fulgte ikke bare intens turnéaktivitet i Danmark, men sågar også en tur til både Canada og USA i foråret 1969. Under denne turné skrev Young Flowers tre af de fire numre, der senere skulle indgå i tv-projektet Den Blaa Løjtnant. Holdet bag projektet var i store træk det samme som med Blomsterpistolen, med tilføjelsen af bl.a. Niels Skousen, som også stod for manus.

Thomas Winding stod igen for instruktionen og produktionen af filmen, der blev optaget i 1969 og sendt i januar 1970. Forøvrigt en af DR’s første ungdomsudsendelser i farver og aldrig siden genudsendt!

Røverhistorien siger, at efter endt indspilning af både musik og film, skulle det hele klippes sammen under Thomas Windings ledelse. Desværre glemte Winding angiveligt båndet hjemme på sit bord da klipningen skulle foretages og musikken lægges på i TV-Byen, for musikken der endte med at udgøre soundtracket, blev mestendels hentet fra debutalbummet Blomsterpistolen, og den oprindelige musik blev, med undtagelse af nummeret Write On Sand, glemt og aldrig udsendt…

I forbindelse med genudgivelserne af Young Flowers to albums på Turn It Over Records, kom holdet bag disse og musikerne til at snakke lidt om hvad bandet egentlig havde bedrevet back in the days. I den forbindelse blev ideen om Den Blaa Løjtnant hevet op af posen igen.

Young Flowers anno 2022, eller Young Flowers Reunion, må være blevet inspireret, for i forbindelse med de indledende samtaler om planerne for en udgivelses af det foreliggende materiale, blev det besluttet at gå i studiet og indspille nogle nye tracks til udgivelsen

Dette er således på ingen måde et traditionelt Young Flowers album, for selvom ingen af albummets numre har været udsendt før med bandet, er det alligevel en blandet pose bolsjer. Dels er de helt gamle 1969-optagelser lavet til omtalte film, og er således også i både stil og udtryk et andet Young Flowers end det vi traditionelt forbinder bandet med – og dels er de ny indspillede numre et signalement af hvordan Young Flowers lyder i 2022, på vej andre og nye steder hen.

Tracklist

  1. Dialog #1
  2. If I Was Another Man
  3. Dialog #2
  4. Too Much Of Nothing
  5. Dialog #3
  6. Write On Sand
  7. Dialog #4
  8. Den Blaa Løjtnant
  9. Lånt Tid
  10. Ræk Mig Min Skyder
  11. The Cuckoo
  12. To Venner
  13. Den Blaa Løjtnant (2022)

Du kunne også være interesseret i

Verified by MonsterInsights