1. Pictured Within (Live at the Royal Albert Hall, London)
2. Wait a While (Live at the Royal Albert Hall, London)
3. Sitting in a Dream (Live at the Royal Albert Hall, London)
4. Love is All (Live at the Royal Albert Hall, London)
5. Via Miami (Live at the Royal Albert Hall, London)
6. That’s Why God is Singing the Blues (Live at the Royal Albert Hall, London)
7. Take It off the Top (Live at the Royal Albert Hall, London)
8. Wring That Neck (Live at the Royal Albert Hall, London)
9. Pictures of Home (Live at the Royal Albert Hall, London)

LP2

1. Pictures of Home (Live at the Royal Albert Hall, London)
2. Concerto for Group & Orchestra (Part 1) (Live at the Royal Albert Hall, London)
3. Concerto for Group & Orchestra (Part 2) (Live at the Royal Albert Hall, London)

LP3

1. Concerto for Group & Orchestra (Part 1) (Live at the Royal Albert Hall, London)
2. Concerto for Group & Orchestra (Part 2) (Live at the Royal Albert Hall, London)
3. Concerto for Group & Orchestra (Part 3) (Live at the Royal Albert Hall, London)
4. Ted the Mechanic (Live at the Royal Albert Hall, London)
5. Watching the Sky (Live at the Royal Albert Hall, London)
6. Sometimes I Feel Like Screaming (Live at the Royal Albert Hall, London)
7. Smoke on the Water (Live at the Royal Albert Hall, London)

Albummet var et projekt startet i 1999 af keyboardist Jon Lord, som forsøgte at genskabe Deep Purple’s Concerto for Group and Orchestra. Med hjælp fra Marco de Goeij, en fan som var komponist. Lord besluttede at opføre koncerten i the Royal Albert Hall, denne gang med the London Symphony Orchestra i stedet for Royal Philharmonic Orchestra.

Koncerten indeholder også sange fra de forskellige medlemmers solo albums.

Deep Purple er et britisk hard rock-band, bestående af Ian Gillan (vokal), Steve Morse (guitar), Roger Glover (bas), Don Airey (keyboard), Ian Paice (trommer).

Bandet blev dannet i England i 1968 og bestod da af Rod Evans (vokal), Nick Simper (bas), Jon Lord (keyboard), Ritchie Blackmore (guitar) og Ian Paice (trommer). Denne udgave af Deep Purple, som ofte benævnes Mk 1 (1968-1969), nåede at udgive tre plader: Shades of Deep Purple, The Book of Taliesyn og Deep Purple.

MKII

Efter et par udskiftninger i besætningen (nu Mk II, 1969-1973), Ian Gillan (vokal) og Roger Glover (bas), fik bandet rigtig vind i sejlene. Singlen “Black Night” kom på den engelske top 10 og albummet Deep Purple in Rock (med bl.a. “Speed King”) markerede starten på vel nok bandets absolut højdepunkt.

Ud over førnævnte album, fortsatte succesen med Fireball, Machine Head (med bl.a. deres største hit “Smoke on the Water”) og endelig Who Do We Think We Are.

MKIII

Igen blev både forsanger og bassist udskiftet og denne Mk III-udgave (1973-1975) af Deep Purple bestod nu af Jon Lord(keyboard), Ritchie Blackmore (guitar), Ian Paice (drums), David Coverdale (vokal) og Glenn Hughes (bas+vokal).

Dette band udgav to album, Burn og Stormbringer. Ingen af disse album nåede samme højder som tidligere album, men rangerer dog temmelig højt blandt kendere.

MKIV

I Deep Purple Mk IV (1975-1976) var Ritchie Blackmore (guitar) blevet erstattet af Tommy Bolin og det næsten magiske sammenspil mellem keyboard, trommer og guitar, som var blevet kendetegnet for Deep Purple på de tidligere album blev erstattet af en mere anderledes rocklyd.

Mk IV nåede kun at udgive et album, Come Taste the Band. I marts ´76 stoppede Deep Purple, men alle medlemmerne fortsatte deres karriere i andre konstellationer. Tommy Bolin fortsatte sin solokarriere, men blev den 4. december 1976 fundet død efter en overdosis heroin. Tommy Bolin blev 25 år.

I årene 1976-1984 eksisterede Deep Purple ikke, men i 1984 genoptog Deep Purple Mk II-besætningen og bestod således af Jon Lord (keyboard), Ritchie Blackmore (guitar), Ian Paice (drums), Ian Gillan (vokal) og Roger Glover (bas).

De udgav Perfect Strangers i 1984 og The House of Blue Light i 1987.

Richie Blackmore forlod eftersigende gruppen permanent i 1993, og Joe Satriani blev “tvangsudskrevet” til hurtig indtræden for at opfylde tour-forpligtelserne. Joe Satriani havde haft Deep Purple som sin drengetids helte og var dybt berørt over tilbuddet om at blive permanent medlem, men var tvunget til at takke nej pga. kontraktforpligtelser til anden side. Den tidligere guitarist i Dixie Dregs, Steve Morse, blev hurtigt vedtaget optaget og har været medlem af bandet siden. I 2001 forlod Jon Lord gruppen og blev erstattet af Don Airey.

MKV

I 2013 udgav Deep Purple albummet Now What? og i 2017 udkom Infinite, 2020 gav os Whoosh og 2022 det seneste Turning To Crime.

En kuriositet med dansk tilsnit er, at Ivan Pedersen var under seriøs overvejelse til at blive forsanger i Deep Purple, da bassist Roger Glover havde hørt ham synge og var imponeret.