Mini kurv

Udsolgt

Magtens Korridorer – Club Promise (LP)

kr. 179.95

Magtens Korridorer’s kommende album Club Promise på vinyl.

Ikke længere tilgængelig.

Varenummer (SKU): 0602435570440 Kategorier: , , , Tags: , , , , ,

Beskrivelse

Efter flere udsættelser sker det endelig – Magtens Korridorer udgiver albummet Club Promise 16. april 2021.

Indspilningerne til Club Promise begyndte for to år siden og siden har datoerne for udgivelsen været mange. De blev alle annulleret for hver udsættelse. For selv et så powerfyldt ensemble som Magtens Korridorer kan blive ramt af coronaens drilske benspænd. Men nu er der langt om længe håb.

Udgivelsesdatoen 16. april er som bekendt af alle og enhver dronning Margrethes fødselsdag og Magtens Korridorer er da også stemt til fest på Club Promise – “Her har du lyset der aldrig går ud/ Her har du festen der aldrig holder op. Som teksten antyder er dherrer i Magtens Korridorer stadig ikke vokset fra lidt festivitas ude i byen, selv om der heller ikke for dem har været så meget at fejre i det sidste års tid med nedlukning for rock, rul, koncerter og pladeudgivelser.

De første optagelser fandt sted i Stockholm og siden har bandet optaget musikken både der og i København i selskab med den svenske producer Zed Simon, som især er kendt for sit samarbejde med Kent. Også danske Søren Mikkelsen har været involveret som producer. Resultatet er blevet et mere luftigt og måske ligefrem lækkert og indbydende lydbillede fra et rockband med stort R!

Tracklist

  1. Gennem Tågen
  2. Ensom Stjerne
  3. Månelys I Rav
  4. Club Promise
  5. Byens Lys
  6. Helten Ud I Lyset
  7. Kældermorgen
  8. Det Gyldne Snit
  9. Ved Siden Af
  10. Sidste Vers

Magtens Korridorer er en dansk rockgruppe. Magtens Korridorer opstod midt i 1990’erne og havde succes som liveband i det københavnske universitetsmiljø.

Magtens Korridorer er karakteriseret ved udelukkende at spille egne, dansksprogede, kompositioner med et ofte socialrealistisk indhold. Musikstilen er ukompliceret rock med en udadvendt dynamisk sceneoptræden.

Magtens Korridorer blev kendt i forbindelse med Tæskeholdet på Danmarks Radios P3 i 1997 hvor sangen “Hestevise” var en fast ingrediens i programmet. “Hestevise” er indspillet på Magtens Korridorers demo-cd fra 1996. Besætningen var på det tidspunkt: Johan G. Olsen (sang), Jacob Ihlemann (guitar), Rasmus Kern (guitar), Peter Bregnsbo (trommer) og Henrik Dylmer (bas). Samme besætning indspillede i 1998 albummet Bagsiden af Medaljen, der dog ikke blev nogen større succes.

Magtens Korridorer fik sit kommercielle gennembrud i 2005 via P3’s Karrierekanonen med sangen “Lorteparforhold”, som udkom på albummet Friværdi indspillet af Johan G. Olsen, Rasmus Kern, Anders Ramhede (trommer), Terkel Møhl (bas) og Niklas Schneidermann (guitar).

Den 29. juni 2006 åbnede Magtens Korridorer Roskilde Festivalen på Orange Scene.

I 2007 udsendte Magtens Korridorer albummet Det Krøllede Håb med hit singlen Pandora og deres hitliste højest placerede album, som nr. 2 på hitlisten.

Milan Allé udkom i 2009 med titelsangen som en af de bærende singler.

Magtens Korridorer udsendte deres femte studiealbum, Imperiet falder i 2011. Efter tre guld- og platinsælgende album på Universal valgte bandet at forlænge kontrakten med pladeselskabet.

I 2014 fulgte et album Før alting bliver nat. I 2018 udgav de albummet Halvt til helt.

I 2021 udgav de deres seneste album Club Promise med 1. singlen Club Promise.

Verified by MonsterInsights