kr. 199.95
På Lager
20 års jubilæums reissue af L.O.C.’s ikoniske debutalbum Dominologi!
L.O.C. debuterede for 20 år siden som solist med albummet Dominologi, hvilket understreger hans nu lange og indflydelsesrige rap-karriere. Da albummet udkom i 2001, indtog Liam O’Connor hiphopscenen med stor sikkerhed og autoritet på tracks, der gennem et intenst flow og geniale rim både var levende og intense. I en fem-stjernet anmeldelse i Gaffa fra udgivelsen blev debut-albummet udråbt til at sætte nye højder for den danske rap-genre. Flere sange fra albummet, bl.a. Absinthe og Drik Din Hjerne Ud, har også været blandt nogle af de største sange i dansk raps historie.
Der er sket meget siden da for Liam O’ Connor, og nu har han 11 albums bag sig – senest det helt ny-udgivede FUCK L.O.C. (2021). Her 20 år efter debuten er der stadig en stor fællesnævner for temaerne i L.O.C.’s musik, som til stadighed formår at balancere mellem humor og tunge temaer. Alsidigheden og den gennemgående oprigtighed i hans kunstneriske udtryk, har gjort ham til en af de mest indflydelsesrige rappere nogensinde på den skandinaviske hiphopscene samt en af de bedst sælgende rap-artister. Lysten til at lave musik lever i bedste velgående for L.O.C. og det er svært at forhindre ham i at holde sig relevant, selv efter 20 år i branchen.
For at understrege 20-års jubilæet udgives Dominologi nu officielt for første gang på dobbelt gatefold-vinyl i remastered udgave. På udgivelsen kan man også finde to numre, som ikke har været udgivet i originale versioner siden albummet udkom på uofficiel white-label.
Tracklist
LP1
LP2