Mini kurv

Eric Clapton The Lady in the Balcony Lockdown Sessions (2LP)

kr. 319.95

Eric Clapton albummet The Lady in the Balcony Lockdown Sessions i en dobbelt Vinyl/lp udgave.

På Lager

Varenummer (SKU): 0602438372096 Kategorier: , , , , Tags: , , , ,

Beskrivelse

Eric Clapton er tilbage med en bemærkelsesværdig ny udgivelse, The Lady In The Balcony: Lockdown Sessions , der kommer i et væld af forskellige formater bl.a vinyl/lp.

På de 17 sange har Clapton slået sig sammen med sine mangeårige bandkammerater Nathan East (bas og vokal), Steve Gadd (trommer) og Chris Stainton (tangenter). Sammen leverer de på dette album akustiske versioner af en række Clapton-klassikere og et udvalg af andre numre, der omfatter blues- og country-favoritter m.m.

Værket blev skabt under opsyn af Claptons legendariske, Grammy-vindende producer Russ Titelman (James Taylor, George Harrison, Brian Wilson, Randy Newman, Rickie Lee Jones) og er indspillet live på Cowdray House i West Sussex, England. I løbet af koncerten tager Clapton og kompagni fat i tidløse klassikere som “After Midnight”, “Layla”, “Bell Bottom Blues”, “Tears in Heaven”, “Nobody Knows You When You’re Down And Out” og “Key to the Highway”.

Udover at fortolke nogle af de mest elskede numre fra Erics eget omfattende repertoire, giver bandet også nyt liv til nogle af de sange, der har haft en afgørende indflydelse på Claptons karriere, heriblandt Peter Green-æra Fleetwood Mac-numrene “Black Magic Woman” og “Man of the World”.

Projektet blev igangsat som et resultat af de COVID-19 relaterede aflysninger af Claptons Royal Albert Hall-koncerter, der var planlagt til at skulle løbe af stablen i maj 2021. Alternativet blev at han i stedet tog med sine bandkammerater ud til mere landlige omgivelser i England og gennemførte en koncert, der kun blev overværet af bandmedlemmerne selv og af de rullende kameraer, som har foreviget begivenheden – til glæde for alle hans fans!

Tracklist

  1. Nobody Knows You When You’re Down and Out
  2. Golden Ring
  3. Black Magic Woman
  4. Man of the World
  5. Kerry
  6. After Midnight
  7. Bell Bottom Blues
  8. Key to the Highway
  9. River of Tears
  10. Rock Me Baby
  11. Believe in Life
  12. Going Down Slow
  13. Layla
  14. Tears in Heaven
  15. Long Distance Call
  16. Bad Boy
  17. Got My Mojo Working

Du kunne også være interesseret i

Verified by MonsterInsights