Drew Sycamore albummet Superfaith udgives den 12. maj 2023 i et begrænset oplag på klar vinyl.

Efter et af de mest massive gennembrud, dansk musik har set det seneste årti, lufter Drew Sycamore ud. Superfaith er et kort, begejstret album, som med små hooks og trodsig optimisme lyder som “en sekt, der fester i et rumskib ude i fremtiden”. Og nu kommer den endelig på vinyl!

Få kunstnere får et gennembrud af samme dimensioner som Drew Sycamore. For der er kun plads til enkelte dér øverst i dansk musik, hvor man spiller Orange Scene, vinder P3 Prisen og bliver den mest spillede dansker i radioen. Men en af disse særlige pladser snuppede Drew Sycamore i løbet af nedlukningsårene. Og nu står hun dér, og

ja, så fortsætter hun med at gøre det, hun hele tiden har gjort: Flytter sig, skriver intuitivt fra et nyt brændende sted, og deler straks sangene med verden. Superfaith er hendes kække og humoristiske reaktion på hendes egne hektiske år og på en temmelig anspændt verden.

“De første albums har været ret inderlige, og det her har været min flugt fra at skulle forholde mig til mig selv hele tiden. Desuden har jeg det sådan, at alt i verden er vildt lige nu. Krig og klimakrise. Vi har sluppet et SoMe-monster løs. Ganske almindelige mennesker er ret radikale rent politisk. Det gav mig trang til kun at hælde glæde og positivitet ind i folks liv. Få dem til at tænke på noget andet end, at de føler sig for tykke, at de bør være mere aktivistiske, at de bør få højere karakterer. Jeg ville ikke skrive et eneste negativt ord, men bare lave en magnet for alle de fedeste følelser.”

Sangene på Superfaith sanser mere, end de grubler. De retter blikket udad i stedet for indad – men er holdt stramt i snor af små hooky omkvæd a la dem, slut-90ernes R&B-dronninger mestrede. Som på de foregående albums har Drew Sycamore været chef for tekst og melodi, mens Fridolin og Frederik Nordsø har været chefer for produktion og lyd. De to brødre har fra begyndelsen haft en vision for at gøre albummet så energisk som muligt. Og når en bassfill eller en melodilinje blev så meget for meget, at de grinede af det, beholdt de det. For lige dér, i grinet, ligger begejstringens gnist.